Undgå at din GLS-pakke ender i en Pakkeshop
GLS har ændret deres praksis for levering af pakker, og derfor vil vi gerne gøre dig opmærksom på nogle vigtige forhold.
Hvis du ikke er hjemme ved levering
Vi oplever desværre, at pakker i nogle tilfælde ender i en GLS Pakkeshop, selv om kunden havde forventet levering på hjemadressen.
Hvis du ikke er hjemme, når GLS forsøger at levere din pakke, kræver GLS som udgangspunkt, at du har registreret en GLS-fuldmagt, hvis chaufføren skal kunne stille pakken på din adresse.
Har du ikke oprettet en gyldig GLS-fuldmagt, vil pakken som regel blive sendt til en GLS Pakkeshop.
Mulighed for levering med GLS DepositService
Du kan også aftale med os, at pakken må stilles et bestemt sted på din adresse – f.eks. i carporten, ved bagdøren eller et andet aftalt sted.
I så fald kan vi sende pakken med GLS DepositService, som giver chaufføren mulighed for at stille pakken uden kvittering og uden, at du har oprettet en GLS-fuldmagt.
Vigtigt at være opmærksom på
Når pakken er afleveret på det aftalte sted, overgår ansvaret for pakken til dig. Eventuel bortkomst eller tyveri efter levering er derfor dit eget ansvar.
Har du spørgsmål, ønsker at registrere et fast afleveringssted eller er i tvivl om, hvilken leveringsløsning der passer bedst til dig, er du altid velkommen til at kontakte os.



