Mange forbrugere har i de seneste år fået øjnene op for varmepumpen som en grønnere og mere energieffektiv klimaløsning. Det voksende fokus på varmepumpen som et miljøvenligt alternativ til tidligere klimaløsninger kan skabe betydelige besparelser på bundlinjen – både for den enkeltes pengepung og for vores alles miljø. Men hvordan ser det ud, når man kigger på varmepumpens CO2-aftryk i hele dens levetid? Det er nemlig ikke kun tiden varmepumpen er i drift, der er vigtigt at se på. Klimaaftrykket under produktion og ved skrotning er også yderst vigtige led.
“Sønnen går altid i faderens fodspor. Det miljøaftryk vi sætter, er de fodspor, vores børn går i” forklarer teknisk specialist og underviser hos Electro Energy, Jacob Nielsen, indtrængende.
”Den klimatekniske verden skal lade sig inspirere af bilindustrien, hvor der allerede er stort fokus på brug af genbrugsmaterialer og hvor meget, der senere kan genbruges – helst det hele på sigt. Bilindustrien lader deres plastik være genbrugsplastik og har på sin vis et konstant fokus på at gøre bilerne grønnere og grønnere. Det er denne tankegang, vi også skal have implementeret i produktionen af varmepumper” forklarer Jacob Nielsen med overbevisning i stemmen. Forbrugerens og branchens voksende fokus på bæredygtighed kan skubbe os i den rigtige retning.
”Vi kan presse og lokke vores producenter til at benytte flere genbrugsmaterialer. Det er producenter som den slovenske varmepumpefabrikant Kronoterm, der er med til at bane vejen. Kronoterm er Europas mest bæredygtige varmepumpefabrik, og en af de producenter Electro Energy arbejder tæt sammen med. Vi sælger deres produkter, som er skabt gennem en bæredygtig produktion. Det vil sige, at Kronoterm benytter grøn energi og materialer, der er baseret på genbrug. Den slags burde være standard hos alle varmepumpeproducenter” uddyber Jacob Nielsen engageret.
Vi skal kigge på varmepumpens samlede levetidsregnskab
Der har længe været fokus på at udvikle grønnere kølegasser til varmepumper. Kølemidlet R-32 er i dag det mest udbredte på markedet, og langt mere miljøvenligt end sine forgængere. Det er faktorer som disse, der er med til at mindske varmepumpens klimaaftryk – men kun imens den er i brug. Det er netop her, vi skal udvide vores fokus, mener Jacob Nielsen:
”I dag kan en varmepumpe have et relativt lille CO2-aftryk, men hvad sker der med varmepumpen, når den skal demonteres om 15 år? Her bør materialet naturligvis være genanvendeligt – ellers er vi jo kun halvvejs i må. Vi skal både som forbrugere og leverandøre presse vores producenter til at agere miljøvenligt. Sådan som vi eksempelvis ser Kronoterm gøre det. Den slovenske varmepumpefabrikant har tilmed vundet en europæisk bæredygtighedspris” pointerer han.
Regningen for varmepumpens grønne livscyklus, skal ikke ligge hos forbrugeren alene. I stedet skal vi måske omtænke modellen, som den ser ud nu.
”Forbrugeren vil næppe komme til at betale mere over varmepumpens livstid. Hvem ved, måske vil det i fremtiden være kontroversielt, og måske endda koste penge, at smide ikke-genbrugelige produkter ud” filosoferer Jacob Nielsen højlydt og forsætter:
”Man kunne sågar forestille sig, at varmepumper, der ikke bliver serviceret, i fremtiden skulle miste deres rabat på transmissionsafgifter på elregningen, fordi varmepumpen ikke kører optimalt, hvis den ikke jævnligt bliver serviceret. Derved betaler servicen også sig selv, fordi den holder elregningen nede, da varmepumpen derved kører mere optimalt, plus det sikrer en længere levetid og naturligvis en bedre udnyttelse af den.”
En grønnere klimateknisk branche kræver, at branchen selv tager ansvar. Varmepumpens livscyklus skal forlænges, så de brugte dele kan få nyt liv.
“Bæredygtighed for mig er, at man vender sig om og samler sit energiaftryk op. Det er således realistisk at gøre varmepumperne fuldt bæredygtige. Derved skal det ende med, at de oprindelige råvarer blot var til låns. Råmaterialet skal retur. Om det bliver via en pantordning eller en afgift på at kassere ikke-genbrugelige dele, må tiden vise. Men vi kender det allerede fra brugte biler, hvor der er skrotningspræmier og genkøb ved køb af en ny bil. Det er den vej, vi som branche skal gå” afslutter Jacob Nielsen, teknisk specialist hos Electro Energy og underviser på Electro Energy Akademi.
